Ulla Mørch og Den Abstrakte Drøm

Af Erik Meistrup Kunstkritiker og forfatter

Det abstrakte maleri var først et mål i sig selv, nu har det udviklet sig til at blive et middel til at udtrykke et nyt livssyn med.

Vilh. Bjerke Petersen
Ulla Mørch hører til de kunstnere, der helt igennem arbejder med et abstrakt sprog, der skaber sin egen verden. Hun gennemførte en lang fase, hvor hun arbejdede med at forene det klassiske Trom l’oeil maleri fra 1600-tallet, der var basseret på, så at sige, at snyde naturalismen på dets egne præmisser. Ulla Mørch ville gentage øvelsen med det genstandsløse og fuldt abstrakte maleri. Hun udtrykte det selv på denne måde, at hun arbejder med det rum, der findes mellem oplevelse og genkendelse. Et rum der skulle udtrykke det spirituelle og det grænseløse basseret på enkeltheden i motivet og det sublime i helheden.Det er faktisk en form for trationelt Manifest , som var så udbredt blandt kunstretningerne i det 20. århundrede, og som skulle være grundlaget for en bevægelse eller snarere en loge af kunstner brødre.
Ulla Mørchs manifest er kortfattet, men egentlig lige så ambitiøst som de klassiske gruppemanifester. For hvor er det rum, mellem det vi sanser og det vores erfaring og viden skaber for os? Hvad er det for et rum? Og hvad kan det betyde for vores måde at opfatte verden på? Et skabende rum både for kunstneren og betragteren.

Ulla Mørch har indkredset og udviklet sit kunstneriske ståsted- fra en forholdsvis ren baggrund med et enkelt motiv i forgrunden - til et langt mere kompliceret og gådefuldt sprog. Hvor det formmæssige og det indholdsmæssige er smeltet sammen - indgår en symbiose- så det er udeleligt, eller rettere er irreversibelt, så de enkelte elementer ikke længere kan hives ud og opløses som små selvstændige malerier.
Ulla Mørchs malerier har fået meget mere energi og rytme ind i sine udtryk. Der er kommet større spænding og dybde, hvilket også ses i udvidelsen af farvepaletten, der har fået større spændvidde og flere nuancer i overgangene mellem farverne. Hun arbejder med en verden, hvor den farvede baggrund, på samme måde som at se ud i universet, forekommer uendeligt i sin illusoriske dybdevirkning. Hun vil ikke give svar, men oplevelser, hvor den enkelte kan forbinde både spirituelle som konkrete forestillinger og digte sine egne gådefulde fortællinger.